Ofelia Plads bliver Football Village til UEFA EURO 2020

Ofelia Plads, med plads til flere end 10.000 gæster dagligt, kommer til at danne rammen for en festlig folkefest fra 12. juni til 12. juli 2020, når København er én af 12 værtsbyer for EM i herrefodbold.

"Map data: Google, DigitalGlobe"

Som et nyt tiltag til UEFA EURO 2020 vil hver af de 12 værtsbyer sætte scenen for UEFA Festival, som bringer fodboldfesten i Parken ind i Københavns gader. Ofelia Plads forvandles til en festlig Fan Zone/Football Village ved Københavns Havn. Det bliver kulisse for Fan Zonen, som inviterer lokale og internationale gæster indenfor til storskærmsvisning af de 51 fodboldkampe. Der vil være sjove aktiviteter for børn og voksne samt mulighed for at slappe af og nyde atmosfæren med noget koldt af drikke. På pladsen er der madboder, strandbarer og fodboldbaner.

UEFA Football Village har noget at byde på for alle og fejrer kunst, kultur, musik og fodbold.

Du behøver ikke en billet for at tage del i den store fodboldfest. Du kan downloade den officielle UEFA EURO 2020 app og løbende følge med i opdateringer og indhold op til EURO 2020 næste sommer.

Fan Zone-operatørerne fra SMUK Event A/S glæder sig til at skulle være med til at skabe en kæmpe fest for både danske og udenlandske fodboldfans.

Fan Zone/Football Village Facts

  • Football Village er åben hver dag fra kl. 11-23 fra d. 12. juni – 12. juli.
  • Der er gratis entré for alle, men begrænset antal pladser.
  • Alle 51 kampe sendes live på storskærmene.
  • Der er musik, underholdning, talks, aktiviteter samt mad og drikke.

Har du spørgsmål?

Har du yderlige spørgsmål omkring billetter, er du velkommen til at kontakte os på CopenhagenEuro2020@dbu.dk